Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter er en nødvendighed for kroppen. Det er ikke til at undgå, at kroppen danner frie radikaler, når vi bruger ilt. Det sker ved, at kroppens celler konstant er på arbejde hele tiden, uanset om du er vågen eller sover. Her deler de sig og vokser, så kroppen har de nødvendige ressourcer, hvilket kræver energi.

Denne energi vi bruger ved hjælp af ilt, bliver til frie radikaler. Her er antioxidanterne med til at bekæmpe disse frie radikaler i kroppen. Hvis ikke de frie radikaler bliver nedbrudt eller bekæmpet, vil de frie radikaler hobe sig op og begynde at blive skadelige for kroppen. Det er derfor livsnødvendigt, at vi indtager antioxidanter i kroppen for at leve.

DTU fødevareinstituttet advarer mod syntestiske antioxidanter som potentielt set kan have sundhedsskadelige effekter. Du kan læse mere på DTU.

Hvorfor er det vigtigt at bekæmpe frie radikaler?

Frie radikaler består grundlæggende af molekyler i kroppen, der er ustabile. De frie radikaler vil gerne koble sig på de andre stabile stoffer i kroppen, så de kan ødelægge dem ved at oxidere. De skaber derfor ravage og rod med de andre stoffer i kroppen. Hvis de får fat, vil du opleve, at der vil ske celleforandringer i kroppen. Det er her, antioxidanterne kommer ind i billedet, da de er de eneste, der kan stoppe de frie radikaler i kroppen.

De frie radikaler bliver dannet i kroppen ved at ryge cigaretter, alkohol, ved at gå i solarie, ved at indånde forurenet luft eller ved fed kost. En af de tinge som også kan danne frie radikaler er, når du er stresset eller din krop bliver ramt af stress.

Hvor findes antioxidanter?

Antioxidanter får vi gennem vores kost. Antioxidanter finder du stort set i de fleste fødevarer, hvorfor det er en naturlig del af et måltid. Her er det en fordel at få varieret kost i løbet af en uge, for at du er sikker på at få de nødvendige antioxidanter, som kroppen har behov for. Antioxidanter kommer i flere forskellige former, hvorfor det kun styrker kroppen at få de forskellige former for antioxidanter. Det kommer blandt andet i form af E-vitamin, betakaroten, C-vitamin og selen. Herudover er kroppen selv i stand til at producere antioxidanter, som bliver suppleret sammen med din kost.

E-vitamin, får du gennem nødder, kornprodukter, frø, æggeblommer, fisk, mælk og ost.

Betakaroten, får du gennem grøntsager, hvor du blandt andet finder et rigt indhold i gulerødder og spinat.

C-vitamin, får du gennem citrusfrugter, kiwi, bær, tomater, blomkål, grønne bladgrøntsager og ikke mindst kartofler som især er rige på C-vitamin.

Hvad bruger kroppen antioxidanter til?

Noget af det vigtigste for kroppen er antioxidanter. Det er faktisk så vigtigt, at hvis din krop ikke får de nødvendige antioxidanter, er det ikke muligt at kunne opretholde sit liv. Kroppen har derfor behov for, at der hver dag bliver indtaget antioxidanter, der kan bidrage til at nedbryde de frie radikaler.

Derfor kan antioxidanter godt betegnes som kroppens soldater, der hver dag hjælper og styrker kroppen ved at neutralisere og aktivere de frie radikaler, der konstant bliver dannet i kroppen. I bund og grund har kroppen i dag et meget komplekst system, der kan balancere mellem frie radikaler og antioxidanter.

Det er derfor vigtigt, at du balancerer og opretholder det komplekse system ved at spise varieret. Det vil til enhver tid være bedre end at tage kosttilskud, da du også får den nødvendige næring og mæthedsfornemmelse ved et almindeligt måltid.

Hvad sker der hvis kroppen får for mange antioxidanter?

Da kroppens system er ret komplekst, opretholder den en naturlig balance ved, at du spiser som du plejer og opretholder en varieret kost. Ligesom så meget andet, så reagerer kroppen også, hvis du enten får for få antioxidanter eller hvis du indtager for mange antioxidanter. Det handler om at finde en naturlig balance, hvor din krop fungerer i bedste velgående.

Derfor anbefales det, at du indtager dine antioxidanter naturligt gennem din kost. Her vil piller eller tilskud kunne medføre skadelige eller uønskede effekter for din krop og ikke mindst dit helbred. Det er særligt vigtigt i et land som Danmark, da vi får den mængde ernæring og kost, som er anbefalet.

Man har tidligere benyttet sig af tilførsel af antioxidanter ved kræftbehandlinger. De seneste undersøgelser viser dog, at det kan nedsætte effekten, hvorfor man i mindre grad benytter sig af det i sundhedsvæsenet. Det kommer af, at antioxidanterne beskytter de celler, som er kræftramte, hvorfor de får lov at leve i længere tid. Det kan være en udfordring under en kræftbehandling, da de her skal fjernes hurtigst muligt fra kroppen.

Kilder:

Cancer.dk

Skriv et svar