Hvad er B7-vitamin?

B7-vitamin hører under de 8 forskellige B-vitaminer, der findes. B7 vitamin kaldes også for biotin, og så er det vandopløseligt.

Det betyder, at det ikke lagres i kroppen i længere tid. Derfor skal man også spise sig til vitaminet løbende, og gerne hver uge, så man er sikker på, at kroppen har det, den har brug for.

Hvad bruger kroppen B7-vitamin til?

Det særlige ved B7-vitaminet er, at det hjælper med, at forskellige enzymer aktiveres, som nedbryder vores mad. Helt præcist hjælper det med at nedbryde og omsætte de kulhydrater, proteiner og fedt, som er i maden. På den måde kan kroppen få tilført den energi, som maden indeholder. B7 spiller også en væsentlig rolle ift. vores arvemasse, og hvilke gener der udtrykkes.

Det effektive ved B7-vitamin er også, at det hjælper os med at hår og negle styrkes. Derfor ser man også, hvordan det er et vitamin, som bruges i kosmetikbranchen.

Når har en bedre fornemmelse af, hvordan vitaminer kan hjælpe vores kroppe, så er det også vigtigt, at vi får de vitaminer, der er behov for. Heldigvis findes B-vitaminer i en lang række madvarer, som skal se på herunder.

Hvor findes B7-vitamin?

Der er gode muligheder for at få dækket kroppens behov for B7-vitamin. Det findes nemlig i en bred vifte af madvarer, som du allerede kender. Ved at inddele kilderne til B7-vitamin i vegetabilske og animalske fødevarer, kan du hurtigt danne dig et overblik.

Vegetabilske kilder til B7-vitamin:

  • Havregryn
  • Fuldkornsprodukter
  • Edamamebønner
  • Spinat
  • Kål

Animalske kilder til B7-vitamin:

  • Indmad
  • Æggeblomme

B7-vitamin kan også tages som kosttilskud. Det kan være ideelt, hvis man ved, at man har mangel på dette vitamin. Eller hvis man har en meget ensidig kost, hvor man ikke får spist varieret. Når man vælger at supplere sin kost med B7-kosttilskud, så er det vigtigt, at man holder sig til den daglige dosis, som er anbefalet. På den måde er man sikker på, at man heller ikke indtager for meget.

Der er naturligvis tilfælde, hvor man kan få for lidt B7-vitamin. Det ses bl.a. hos personer, som er underernærede. Det kan være hos alkoholikere eller anorektiske personer.

Mangel på B7-vitamin kan også ske, hvis man hver dag spiser en stor mængde rå æggehvide. På den måde kan kroppen nemlig ikke optage B7-vitaminer fra de andre fødevarer, du spiser.

Mangel på B7-vitamin kan vise sig som:

  • Hårtab
  • Træthed
  • Grå hud
  • Udslæt

Skriv et svar