Fiskeolie spiller forskellige vigtige roller, når det kommer til vores sundhed. Olien indeholder bl.a. omega 3-fedtsyrer, som har flere sundhedsfordele, når det indgår i vores kostvaner.

Men hvad er det helt præcist, fiskeolie er godt for? Og hvor er det, man får det fra? Det skal vi se nærmere på herunder.

Hvad er fiskeolie?

Fiskeolie kan beskrives som omega 3-fedtsyrer, som man bl.a. finder i fisk. Det er fedtsyrer, som er livsnødvendige, og da kroppen ikke selv kan producere nok, skal vi indtage det gennem vores kost eller som kosttilskud.

Olien fra fisk indeholder forskellige slags fedtsyrer – to af dem kaldes DHA- og EPA-fedtsyrer. Og netop disse to fedtsyrer er vigtige for kroppen.

Hvad bruger kroppen fiskeolie til?

Når man spiser fiskeolie, er det især omega 3-fedtsyrerne og DHA og EPA, som gør fiskeolien ekstra god. DHA og EPA har evnen til at blive et beskyttende lag omkring vores celler i hele kroppen, når de optages i cellemembranen.

Men hvad betyder det helt præcist? Kort fortalt så er det beskyttende lag omkring vores celler med til at:

  • man får en hjerterytme, som er mere stabil.
  • regulere vores blodtryk.
  • have en blodfortyndende virkning på blodet, så man kan modvirke, at blodet klumper sammen. (Man vil gerne nedsænke risikoen for sammenklumpning af blodet, da det kan øge risikoen for blodpropper).
  • inflammation (betændelse) og irritation bliver dæmpet.
  • bidrage til en hjernefunktion, der er normal.
  • bidrage til et syn, der er normalt.

Den effekt omega 3-fedtsyrerne har på cellerne betyder også, at f.eks. væggene i vores blodårer bliver mere elastiske. Det har den fordel, at hjertet får nemmere ved at pumpe blod rundt i kroppen. Derfor kan man sige, at fiskeolie kan være med til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.

Kigger vi nærmere på de fordele omega 3-fedtsyrer har for hjernen, så er det med til, at hjernens cellevægge bliver mere smidige. Det hjælper cellerne, så de får nemmere ved at modtage og sende signaler.

Helt konkret har det en indvirkning på, hvor hurtigt man kan tænke og det kan hjælpe med, at man får en bedre hukommelse. Impulserne som hjernen sender får nemlig også nemmere ved at komme ind og ud af hjernen.

Fiskeolie har som nævnt også en indvirkning på vores syn. Det er især DHA-fedtsyrerne, som spiller en rolle, når vores nethinder skal opbygges. Får man den mængde omega-3, man skal have, og som er anbefalet, så kan det mindske risikoen for nedsat syn og permanente øjenskader.

Med andre ord, så er der alle gode grunde til at indtage den mængde fiskeolie, som er anbefalet. Det har nemlig en lang række fordele for ens krop, både på kort sigt og på lang sigt.

Hvor får man fiskeolie fra?

Som fiskeolie også antyder, så kan man få det gennem fisk og generelt dyr fra havet. Der vil dog være forskel på, hvor stor en koncentration af fiskeolie der er i de forskellige fisk.

  • I fede fisk, som sild, laks, makrel og hellefisk, er indholdet 500-750 mg pr. 100 gram fisk.
  • I fisk som er mere magre, som rødspætte, tun og torsk, er indholdet under 250 mg pr. 100 gram.

Koncentrationen af fiskeolie kan derfor også variere en del, selv fra fiskearterne imellem.

Den daglig anbefaling for, hvor meget fiskeolie man skal have, er 600-1000 mg omega 3-fedtsyrer. Helt konkret så vil det svare til, at man får fed fisk 2 gange om ugen. Man skal desuden også op på denne mængde, hvis man vil nyde gavn af de egenskaber, fiskeolie kan have for vores hjertefunktion.

Indtaget af fiskeolie skal være en del større, hvis man er interesseret i de anti-inflammatoriske egenskaber, som fiskeolien har. Her skal man op på 2.400 mg om dagen.

Hvis man har en kost, hvor man ikke får spist nok fisk, hvis man er vegetar eller veganer, så kan man få behovet dækket gennem kosttilskud. Når man indtager fiskeolien som et kosttilskud får man en koncentreret kilde til de mange gode fedtsyrer, som er til gavn for kroppen.

Det kan derfor også være en idé, at man får dækket behovet for omega-3 herigennem, hvis man ikke får den anbefalede mængde af fisk. Fiskeolie er desuden blandt de bedst dokumenterede kosttilskud, vi kan indtage.

Derfor er der alle gode grunde til, at det gøres til en del af ens daglige kost. Desuden er man også helt sikker på, at man får den anbefalede mængde, når man følger den dosering, som står på pakken med fiskeolie.

Den gode omega-3, som man er så interesseret i, i fiskeolie, findes dog også i andre fødevarer end i fisk. Omega-3 er også at finde i bl.a. nødder og frø. Her skal man bare være opmærksom på, at kroppen ikke får tilført DHA- og EPA-fedtsyrerne, som man f.eks. får fra fiskeolie og fisk.

Der er derfor alle gode grunde til at få en kost, som generelt er varieret og sund. Det giver rigtig gode forudsætninger for, at kroppen får alle de gode fedtsyrer, vitaminer og mineraler, som den skal bruge for at være i balance. Alternativt kan kosttilskud også hjælpe en på vej, hvis man ved, at ens kost ikke dækker de mange gode ting, som kroppen gerne skal have.

Skal børn have fiskeolie?

Det anbefales også, at børn får fiskeolie. På samme måde som fiskeolie og de mange omega 3-fedtsyrer kan gavne voksne, så kan børn også nyde af fordelene ved fedtsyrerne, når børn får det.

Når fiskeolie indtages som kosttilskud, så kan kapslerne dog være svære at sluge. Og det er langt fra alle børn, som bryder sig om fiskesmagen, som er inde i kapslerne, hvis de kommer til at bide hul på dem.

Derfor kan det være en idé, at der kigges efter fiskeolie, som henvender sig til børn. Her er der som regel taget højde for, at familiens yngste medlemmer nemmere kan sluge fiskeolien.

Man skal naturligvis altid huske at se på vejledningen, før ens børn får kosttilskud. På den måde ved man også, at de får den helt rette mængde.

Skriv et svar